Har du set Erik Clausen på tv sammen med Niels Hausgaard, så er du ikke meget i tvivl om, at Erik Clausen er ærke-københavneren.
Mange af filmmandens film har da også handlet om livet i netop hovedstaden.
Men nu siger Erik Clausen farvel til leje for at eje.
Og farvel til Vesterbro for i stedet at flytte til en villa i Tårnby.
Det skriver ugebladet SE og HØR.
Bladet har tjekket tinglysningen, hvor det fremgår, at prisen for huset i Tårnby er 4,935 millioner kroner.
Hidtil har Erik Clausens firma lejet en lejlighed i hjertet af Vesterbro i København, og privat har Erik Clausen også boet til leje i samme bygning.
Men netop i dag overtager Erik Clausen og hustruen Pernille Clausen villaen i Tårnby, skriver ugebladet.
Avisen.dk har for ganske nylig skrevet om, hvordan 80-årige Erik Clausen er blevet ramt af parkinson.