Man taler tit om de svimlende summer et ’brand’ som Coca-Cola kunne indtjene, hvis det for alvor kunne lære et befolkningstungt land som Kina at drikke deres sodavand. For tiden gør rockstjernerne sig åbenbart lignende tanker, for nu er Eric Clapton det seneste skud på stammen af vestlige musikere, som vil forsøge at vinde kinesernes gunst. Han skal spille på millionbyen Shanghais ’Grand Stage’, hvor Rolling Stones gjorde sin kinesiske debut i april, skriver Variety.com. Dog forventer man, at publikummet mestendels vil bestå af vesterlændinge bosat i den enorme by, da Clapton indtil videre er et relativt ukendt for den almindelige kineser.
Black-Eyed Peas og nyligt afdøde James Brown har også givet koncert i Shanghai.