Forsvindende få af lærerne på landets erhvervsskoler har den uddannelse, der skal være med til at løfte den erhvervsskolereform, som regeringen og øvrige politiske partier på nær Enhedslisten har forhandlet på plads, skriver Politiken tirsdag.
Et af de centrale spørgsmål under forhandlingerne har været efteruddannelsen af lærerne.
Siden 2010 har det ved lov været et krav, at nyansatte erhvervsskolelærere skal tage den såkaldte Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik (PD) inden for de første fire år af ansættelsen.
Men i dag har kun 44 ud af landets omkring 7600 erhvervsskolelærere gennemført uddannelsen. Yderligere knap 900 er undervejs og forventes færdige inden for de næste fire år.
Hvis reformen skal have den tiltænkte effekt, er det nuværende antal af lærere med en PD langt fra nok, vurderer Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
- Lærerne sidder med nøglen til at løfte kvaliteten. Der er mange lærere, der har en god faglig ballast, men som mangler det pædagogiske ben. Man bliver jo ikke en god tømrerlærer, bare fordi man er en god tømrer, siger han til Politiken.
Selve diplomuddannelsen består af seks moduler og skal især give læreren en række pædagogiske redskaber. Erhvervsskolelærere ansat før januar 2010 har kunnet nøjes med et såkaldt pædagogikum, der er halvt så langt som diplomuddannelsen.
I reformen er der afsat en milliard til efteruddannelse frem mod 2020. Det vil blandt andet betyde, at de lærere, der ikke har eller er i gang med PD'en, får mulighed for at tage et enkelt modul. Men det er ikke nok, vurderer Vestergaard Louw:
- Der skal mere til. Man burde tilbyde alle lærere at blive opkvalificeret på den pædagogiske del.
- Der tales meget om, at kvaliteten på erhvervsskolerne skal løftes, og at der er udfordringer, fordi det måske er de lidt bogligt svagere elever, der går på skolerne. Men det er stadig sådan, at de fleste pædagogiske kræfter bliver lagt i gymnasiet, siger han.
/ritzau/