Selv om regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at droppe det årlige sparekrav på de faglærte uddannelser, vil skolerne alligevel ifølge Jyllands-Posten skulle skære ned.
Det viser tal fra Undervisningsministeriet, der har regnet på effekterne af den aftale, som regeringen og dens støtteparti indgik i sidste uge.
En aftale, der af partierne blev kaldt en "ekstraordinær indsats" for erhvervsuddannelserne og et "kæmpe løft".
Her blev det tre år gamle omprioriteringsbidrag for erhvervsuddannelserne sløjfet, så skolerne ikke længere skal spare to procent hvert år.
Men selv om skolerne dermed slipper for at spare 1,38 milliarder kroner frem til 2022, vil de fortsat få 3500 kroner mindre per elev næste år, viser tallene.
Det vil få konsekvenser, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Han understreger over for Ritzau, at der er glæde over at blive fritaget for omprioriteringsbidraget fra 2019 og fremefter.
- Men virkeligheden er, at der er færre penge at drive erhvervsuddannelser for næste år end i år, siger han.
At kalde aftalen et "kæmpe løft" er i hans øjne at stramme den.
- Et løft består jo i, at noget går opad, så når noget går nedad, så kan man vel ikke tale om et kæmpe løft. Det hænger ikke rigtig sammen, siger han til Ritzau.
Regnestykket for erhvervsskolerne går i minus, fordi regeringen og DF, ud over at afskaffe omprioriteringsbidraget, også dropper en "kvalitetsudviklingspulje" til 173 millioner kroner om året.
DF's finansordfører, René Christensen, fastholder, at erhvervsuddannelserne får et "kæmpe løft".
Ordføreren fremhæver, at DF og regeringen har afsat 600 millioner kroner, som skolerne de næste fire år skal lave nye initiativer for.
Det omfatter blandt andet et nyt grundforløb for unge voksne. Selv om det ikke giver flere penge per elev, er det en god prioritering, mener han.
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, det er for tidligt at gøre regnestykket op. Han henviser til, at der fortsat forhandles om en endelig aftale med resten af Folketingets partier.
/ritzau/