I sidste uge fortalte den tidligere danske landstræner Morten Olsen, at han havde takket nej til et tilbud om at blive ungarsk landstræner. Nu har Ungarn så fundet manden til posten.
På et pressemøde mandag blev den erfarne belgier Georges Leekens præsenteret som manden, der skal sparke liv i Ungarns landshold efter en skuffende VM-kvalifikation.
Den missede kvalifikation til VM fik Bernd Storck til at forlade landstrænerposten.
68-årige Georges Leekens har underskrevet en kontrakt frem til EM i 2020.
Ud over 18 tjanser som klubtræner i karrieren har Leekens i to omgange været landstræner for Belgien. Det samme har han for Algeriet, mens han også har stået i spidsen for Tunesien.
- Jeg kan ikke garantere succes, kun hårdt arbejde, sagde Leekens på pressemødet ifølge Reuters.
Ungarn var med ved EM i 2016, men landets seneste VM-deltagelse var i 1986.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.