Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger tirsdag, at han vil mødes med den amerikanske præsident, Barack Obama, på et atomtopmøde i Washington senere på ugen.
- Vores kolleger har planlagt et møde med Obama, ligesom da vi mødtes ved G20, siger Erdogan på et pressemøde i Istanbul før sin afrejse til USA.
De to ledere mødtes senest ved et G20-topmøde i Tyrkiet i november.
Erdogan fortæller videre, at han gerne ser, at de amerikanske myndigheder skrider ind over for et netværk af skoler, der styres af en bevægelse tilknyttet den islamiske prædikant Fethullah Gülen.
Gülen er tyrker og bor i selvvalgt eksil i den amerikanske delstat Pennsylvania. Hans bevægelse står bag en række uddannelsesinstitutioner.
Erdogan har beskyldt ham for at stå bag "en parallel stat" og for at planlægge at vælte ham.
Gülen, der risikerer at blive sigtet for terror i Tyrkiet, benægter, at hans tilhængere vil forsøge at vælte Erdogan.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.