Enten er statsministeren naiv, eller også er hans (for nylig udtrykte) skuffelse over USA påtaget – det vil sige rent skuespil for galleriet!
Anders Fogh Rasmussen (V) har længe hævdet, at regeringen hverken kunne eller burde have vidst, at der var risiko for, at de 31 afghanske fanger, Danmark 18. marts 2002 udleverede til amerikanerne, ville blive udsat for tortur. Men kan det virkelig passe, at ingen i de ansvarlige ministerier læser aviser og rapporter?
Umenneskelige vilkår
Allerede 1. februar 2002 påpegede Amnesty International de umenneskelige vilkår, som fangerne i Kandahar-lejren var udsat for. Og fra januar 2002 var der i såvel danske som amerikanske aviser artikler om mishandlinger af afghanske fanger i amerikansk varetægt.
For eksempel bragte Berlingske Tidende 12. februar 2002 artiklen USA beskyldes for vold mod fanger , hvor man blandt andet kunne læse om tilfangetagne afghanere, der blev slået og tortureret af amerikanske soldater.
Regeringen burde erindre, at man i et demokrati hverken må lyve eller misinformere, uanset om man har et parlamentarisk flertal i ryggen eller ej. Fogh burde med andre ord have kendt til fangemishandlingen!
Foghs erkendelse
På et pressemøde for nylig erkendte statsministeren for første gang offentligt, hvad alle, der ville vide det, længe har været klar over: At der er foregået systematisk mishandling af fanger i amerikansk varetægt. Det var noget af en kovending set på baggrund af hans tidligere udtalelser om, at der var »nul« at komme efter i sagen om fangemishandling.
På pressemødet sagde Fogh også, at man selvfølgelig ikke skal »udlevere fanger til lande, hvis der er mistanke om, at der finder mishandling af fanger sted«. Men det var jo nøjagtigt det, regeringen gjorde i marts 2002, hvor de 31 fanger blev udleveret til amerikanerne, skønt der forinden forelå bunker af information om mistanker om mishandling.
Der var omtale af og advarsler mod fangemishandlinger fra både menneskerettighedsorganisationer og avisartikler. Så Foghs forsøg på at vaske hænder og spille skuffet og uskyldig holder helt enkelt ikke. Sagen er, at han har været ligeglad, indtil han ikke længere kunne undgå at forholde sig til kendsgerningerne og det politiske pres fra oppositionen. Anderledes kan man næppe vurdere situationen, hvis man vil prøve at være bare en lille smule ærlig og objektiv.
Bestialske forhør
På spørgsmålet om, hvorvidt han havde mistet tilliden til USA, svarede statsministeren, at han »har tillid til, at der i et åbent og demokratisk system som det amerikanske sker fuld undersøgelse af sådanne situationer og fuld retsforfølgelse«.
Men det er da den værste omgang ævl at komme med i betragtning af, at intet tyder på, at der blot er tale om nogle få »brådne kar«, som Anders Fogh ved flere lejligheder tidligere har hævdet.
De bestialske forhørsmetoder, vi herhjemme plejer at opfatte som tortur, var sanktioneret af USA’s tidligere forsvarsminister Rumsfeld, som nu er indklaget for en tysk domstol. Det er selvsagt glædeligt, at regeringen omsider har indrømmet, at der er begået mishandling og tortur, men det er langt fra tilstrækkeligt. Den bør omgående iværksætte en uvildig undersøgelse og sørge for, at Danmark ikke fremover kan beskyldes for at medvirke til brud på internationale konventioner.