En bugnende bankbog kan skyldes mange ting. Hårdt arbejde, held, dygtighed eller et godt familienavn.
Men mange penge, grunker eller paras kommer også af et ualmindeligt stort fokus på egne interesser - altså selviskhed. Det mener de fleste mennesker på tværs af hele 60 lande fra seks kontinenter ifølge et norsk studie. Det skriver Videnskab.dk.
Mere end 50 procent af de over 26.000 mennesker, som studiet bygger på, bekræfter, at de ser rige menneskers formue som i meget høj grad et resultat af selviskhed. Knap 35 procent af de adspurgte var endda er svært enige i denne forklaring.
Og i 49 af de 60 lande mener flertallet, at de riges formue bygger på selviskhed.
- Vi var ganske overraskede over, hvor stærkt udbredt og gennemgående holdningen om, at rige mennesker er rige, fordi de har været mere selviske, er på et globalt niveau, fortæller en af forskerne bag studiet, økonomi-professor Bertil Tungodden, til Videnskab.dk.
- At folk opfatter rige som særligt selviske, kan give vigtige indsigter i, hvordan folk ser på ulighed, omfordeling og moral, siger professoren, der er tilknyttet Norges Handelshøyskole i Bergen.
Hvis forestillingen om, at rigdom skyldes selviskhed er meget udbredt, vil samfundet eksempelvis have sværere ved at acceptere ulighed, advarer Bertil Tungodden.
Forskel på landene
Blandt befolkningen i de 60 undersøgte lande, som Danmark desværre ikke er en del af, ser Bertil Tungodden og kollegerne til gengæld særligt ét gennemgående mønster:
I fattigere lande med meget korruption og svage offentlige institutioner er det særligt udbredt at se rigdom som et resultat af selviskhed og kynisme.
- I lande med svage institutioner var der tendens til at tænke dårligere om de rige, fordi det er nemt at tro, at deres velstand kommer gennem kriminalitet. Omvendt blev der i rigere lande med stærke institutioner set på rige som mere positive og produktive for samfundet, forklarer Bertil Tungodden til Videnskab.dk.
I Indien, Pakistan, Bangladesh og Afghanistan var flest af de adspurgte således enige i, at der en kobling mellem rigdom og selviskhed.
I USA, Canada, Australien og Holland var der færrest, der var enige i sammenhængen mellem rigdom og selviskhed.
Tendensen overrasker ikke professor Christian Albrekt Larsen, der forsker i velfærd og social ulighed på Aalborgs Universitets Institut for Politik og Samfund. Han har læst studiet for Videnskab.dk.
I Danmark ser vi lidt mere positivt på rigere mennesker. Unsplash/Alvin Mahmudov
Bliver de rige eller fattige for upopulære i et samfund, har det betydning for tilliden og samfundets sammenhængskraft, forklarer Christian Albrekt Larsen:
- Helt generelt stoler befolkninger mindst på de meget rige og de meget fattige i samfundet, mens de stoler mest på middelklassen. Derfor er det vigtigt for sammenhængskraften, at de to ydre-grupper ikke er for upopulære.
Når sammenhængskraften smuldrer, skaber det rum for konflikt og oprør. En pointe, der kan spores i det nye studie, hvor synet på rige som selviske er allermest afhængig af indtægt i USA. Her er det især de fattige, der mener, at de rige er selviske.
- Det passer godt med, at USA gået fra at have stor sammenhængskraft til at være præget af konflikt og polarisering. Og det kan komme til udtryk i, hvordan de fattige tænker om de rige og eliten i landet, forklarer Bertil Tungodden til Videnskab.dk.
I Danmark kan vi til gengæld - alt efter, hvilken politisk ideologi man abonnerer på - glæde os over, at vi har et “lidt varmere syn” på rige mennesker end i de fleste andre lande.
- I Danmark ser vi de rige som en slags øvre middelklasse, der kommer fra små kår og har skabt sig en formue gennem hårdt arbejde. Lidt som nogle Lars Larsen-typer, fortæller Christian Albrekt Larsen med henvisning til et studie, han udgav i 2016, hvor han undersøgte synet på økonomisk ulighed i USA, Storbritannien, Danmark og Sverige.
USA og Sverige har på grund af storindustrien historisk set har haft flere ultra-rige end i Danmark, og i disse lande findes der i højere grad også et syn på rige som kyniske og kolde, forklarer velfærds-forskeren.
- Så det er nok mere behageligt at være ekstremt rig og bo i Danmark end i mange andre lande, siger Christian Albrekt Larsen.
- Men vi ser stadigvæk de rige som kolde. Og koldere end middelklassen og arbejderklassen. Det er en meget udbredt stereotyp. De rige anses altid som kolde og kompetente, slutter Christian Albrekt Larsen.
Læs også:
Kan social tillid skabe økonomisk vækst i fattige lande?
Medierne præger vores holdninger til "de rige"