Mantraet fra Kristendemokraterne, De Radikale og Ny Alliance er: Vi vil sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse.
Men er det demokrati at ville sætte et parti, som har flere vælgere end de tre partier tilsammen, uden for indflydelse? Er det respekt for vælgerne? Er det samarbejde hen over midten? Eller er det en form for bedrevidende arrogance?
Ville det ikke være mere dannet – og intelligent – at sige, at vi gerne vil have indflydelse på de beslutninger, regeringen træffer, og acceptere, at der er noget der hedder Dansk Folkeparti. Jeg stemmer ikke på Dansk Folkeparti, men er så meget demokrat, at jeg respekterer de stemmer, partiet har fået.