"Der findes ikke forkerte personligheder, men nogle typer er besværlige at have på en arbejdsplads," siger Torben Tolstøj.

Han er direktør for den danske test- og analysevirksomhed People Test Systems A/S, som sælger viden om menneskers personlighed og potentiale til erhvervsledere.

Firmaet har udpeget fem typer, som chefer helst skal undgå. De fleste fyringer sker nemlig ikke, fordi folk ikke passer deres arbejde - men fordi de ikke svinger med chef eller kolleger.

"Vi plejer at sige, at folk ansættes på deres faglighed, men fyres på grund af deres personlighed," siger han.

Har du selv problemer med at holde på jobbet, fordi du er en af de fem bøvlede typer, kan du gøre noget selv.

"Nogle ting kan du ændre, andre ikke. Er du en administrativ katastrofe, kan ingen trylle dig til et ordensmenneske. Men du kan lære nogle metoder, som du så skal holde dig til. Er du meget brokkende og negativ, kan du øve dig i at forklare, hvad du gerne vil have, og ikke hvad du er utilfreds med. Så er du pludselig konstruktiv," siger Torben Tolstøj.

1. Obstruktøren

Obstruktøren kan finde en fejl. Alle steder. Det er en god egenskab at være kritisk – men ’obstruktøren’ er det altid og i alle situationer. Til stor irritation for chefer og kolleger.

’Obstruktøren’ er både dygtig og begavet med en høj IQ, og en dygtig organisator. Men i obstruktørens øjne er man ofte skyldig, indtil det modsatte er bevist. ’Obstruktøren’ dræner chefer og kolleger for energi, sætter projekter i stå og klipper lige toppen af al entusiasme og begejstring.

2. Bortforklaringen

Er noget gået galt, kan du være helt sikker på, at ”bortforklaringen” kan fortælle dig hvorfor. Og det har helt sikkert ikke noget med ham selv at gøre.

”Bortforklaringen” bruger mere tid på at forklare og redde sin egen ære end på at rette fejlen og komme videre som person og på jobbet.

Både chefer og kolleger bliver udmattede ved tanken om at give ”bortforklaringen” feedback på en arbejdsopgave. Du skal have beviserne i orden. Ofte trænger det ikke ind, men ender i en lang diskussion om, hvem der gjorde hvad, og hvordan pludseligt snefald umuliggjorde, at rapporten blev printet ud og afleveret til tiden.

3. Den administrative katastrofe

’Den administrative katastrofe’ er impulsiv, ustruktureret og usystematisk – og skal kun have ganske få administrative opgaver for at skabe kaos omkring sig.

Der er ingen overlevering, så kolleger kan tage over, bilagene er væk og selv enkle månedlige timeskemaer er helt uoverskuelige.

Den administrative katastrofe er typisk fyldt med energi, gennemslagskraft og ambitioner, men falder helt igennem på planlægning, koncentration, ordenssans og detaljer.

4. Krystalglasset

Pas godt på ’Krystalglasset’ – det ser hårdt ud, men går i stykker ved en høj lyd.

’Krystalglasset’ bliver let såret og er længe om at komme sig over kritik. For at gøre det hele endnu sværere, siger ’Krystalglasset' ikke selv fra, så det kræver erfaring og en del gætteri at finde ud af, at personen er sart og med hvad.

Resultatet er, at alle tripper rundt om ”Maude” i Matador, og konfliker får lov at ligge. Et ’Krystalglas spreder ofte tristhed og dårligt humør og kan skabe problemer for en virksomhed.

5. Samtalemaskinen

’Samtalemaskinen’ er alle andre steder end på sin plads: I korridoren, på kontoret, ved askebægret, til frokosten og i køkkenet foran kaffemaskinen.

Her er ikke bare tale om kommunikation, men overkommunikation. Hver kollega får  ikke nødvendigvis mere end et kvarters hyggesnak om dagen med ’samtalemaskinen’, men lægger chefen det hele sammen, så bliver det til mange lønkroner på et år.

Desuden giver det dårlig stemning, at de fleste kolleger efterhånden ikke orker lægge øre til bare eet ord mere.