Skynder du dig at tænde for tv'et, så snart du kommer hjem, fordi du ikke bryder dig om stilheden? Måske har du det svært i dit eget selskab.
Af Annette Aggerbeck, PSYKOLOGI, Aller Media
Susannes kalender er så fyldt, at hun stort set kun opholder sig i sin lejlighed for at sove. Hun er sjældent hjemme. Og når hun endelig er alene hjemme, skynder hun sig at sætte musik på eller tænde for tv for at overdøve stilheden. Eller også ringer hun rundt til familien. Susanne bor for sig selv, efter datteren er flyttet hjemmefra, men bryder sig slet ikke om at være alene.
Sådan er der mange mennesker, der har det. Og det gælder, uanset om man er single, er i parforhold, er en del af en familie eller bor i bofællesskab. Det kan være meget ubehageligt at være alene. Og det kan der ifølge psykoterapeut Christina Copty være flere grunde til. En af forklaringerne er kulturel.
(artiklen fortsætter under boxen)
- Vi lever i et samfund, hvor vi kun er noget i egne og andres øjne i kraft af det, vi gør, i stedet for det vi er. Vi opdrages til, at vi hele tiden skal præstere for at være en succes i samfundets øjne. Når vi så er alene og ikke fylder vores rum med støj og gøremål, konfronteres vi med stilheden og følelser som forvirring, rastløshed og tomhed, fordi vi bliver formålsløse, siger psykoterapeuten.
I nutidens individorienterede samfund handler det om at gøre en forskel for sig selv og realisere sig selv, hvor det før handlede om, at man var del af et fællesskab, hvor det, den enkelte gjorde, bidrog til fællesskabet.
Men hvis man kun lever for at tilfredsstille sine egne behov og lyster, går det let hen og bliver meningsløst.
Undersøgelser viser nemlig, at vi synes, livet giver mening og dermed også glæde, når vi giver af os selv til andre og gør en forskel for fællesskabet. Lever vi kun for at tilfredsstille os selv, får vi øje på, hvor meningsløst vores liv kan være, når vi er alene med os selv og får tid til at reflektere over vores liv. Så derfor handler det at være alene også om en frygt for at opleve livets meningsløshed, mener Christina Copty.
Har du mange drømme for 2016? Her er vejen til at nå dem
Vi flygter
Når vi er alene, får vi mulighed for at lægge mærke til, hvordan vi egentlig går rundt og har det. Mange mennesker er bange for at opleve smertefulde følelser og flygter derfor fra dem.
Derfor har vi typisk også sværere ved at tilbringe tid i eget selskab, når vi er i krise – når vi for eksempel bliver skilt, oplever en ny rund fødselsdag, børnene flytter hjemmefra, eller vi mister vores arbejde eller et menneske, vi holder af.
Frygten for ensomhed er en anden meget udbredt årsag til, at vi undgår at være for os selv. Måske går vi rundt med en følelse af at være ensomme, men forsøger at overdøve dette ubehag ved at være sammen med andre hele tiden.
Og måske hjælper det ikke engang at søge andre menneskers selskab, fordi man føler sig ensom uanset hvad.
- Hvis du føler dig ensom eller er bange for ensomhed, har du sikkert oplevet noget på et tidspunkt i dit liv, som gør, at du forbinder det at være alene med noget ubehageligt. Det kan være, at du var meget overladt til dig selv i din barndom – måske var du i alt for tidlig alder tit alene hjemme, fordi dine forældre arbejdede meget, og det fik dig til at føle dig forladt og hjælpeløs. Og det er så den samme følelse, der dukker op i nutiden, når du er alene – også selvom du jo ikke som voksen er hjælpeløs, når du er for dig selv, siger Christina Copty.
Det kan også tænkes, at du er vokset op i en familie, hvor du hverken blev set og hørt, og hvor man ikke forsøgte at imødekomme dine behov. Det kan give en følelse af at være meget alene med sine behov og en ensomhedsfølelse senere i livet. Når man er for sig selv, kan man også komme i kontakt med en oplevelse af at være ubetydelig.
- Følelsen af ubetydelighed kan også være grundlagt i barndommen, hvor man måske aldrig var god nok i sine forældres øjne. Det kan være så smertefuldt at mærke ubehaget ved at føle sig ubetydelig, at man gør alt for at holde sig beskæftiget for at holde følelsen på afstand. Derfor kan man heller ikke holde stilhed ud, siger Christina Copty.
Et sensitivt nervesystem, hvor man let bliver bange, kombineret med en livlig fantasi, kan også gøre os bange for at være alene. Nogle kvinder er bange for at opleve indbrud, når de er alene, og sørger derfor altid for at have selskab, hvis de en aften er alene hjemme.
Er du din egen værste kritiker: Sådan bliver du bedre mod dig selv
Forhold dig til følelser
Som mennesker lever vi med en dobbelthed, fordi vi bliver født alene, og vi dør alene, men samtidig er vi dybt afhængige af hinanden. Så det handler om at finde en balance mellem at være adskilt fra andre og samtidig forbundet med andre.
Når det er vigtigt at kunne være alene med sig selv, er det ifølge Christina Copty fordi, vi ved at være alene og stille med os selv giver plads til, at vores tanker og følelser kan få lov til at fylde, uden at vi hele tiden bliver distraheret af udefra kommende stimuli.
Når vi er alene i stilhed, får vi mulighed for at mærke os selv, og det er jo netop det, vi vil undgå ved at piske rundt og hele tiden holde os beskæftigede. Men vi gør kun ondt værre, når vi flygter fra os selv.
- Vi er nødt til at lære os selv at kende, hvis vi vil have det godt med os selv. Vores ubehag forsvinder ikke ved at flygte fra det. Vi er nødt til at forholde os til vores følelser, for kun derved bliver vi klogere på os selv, så vi kan handle på vores behov og skabe et liv, vi har det godt med, siger Christina Copty.
Det betyder også, at vi kan opnå bedre relationer til andre, gå efter vores behov og sætte grænser, når vi har brug for det. Vi bliver desuden bedre til at koncentrere os og fordybe os, når vi ikke hele tiden søger ydre stimuli. At være alene uden angst renser hjernen og giver os overskud.
Find balancen
Når vi skal finde balancen mellem at være sammen med andre og også kunne være alene, er første skridt at blive bevidst om, hvorfor vi flygter for os selv – hvad er det, der gør det så svært for os at være alene? Og hvad gør vi for at undgå det? Er det en følelse af ensomhed, der ligger til grund, så anbefaler Christina Copty, at man begynder at være mere ærlig omkring sig selv over for andre.
- Find nogen at tale med. Sådan rigtigt tale med. Mange mennesker kan sagtens dele alt muligt, der sker i deres liv, men deres inderste tanker deler de sjældent med nogen. Så vælg et menneske, som du føler dig tryg ved, og forsøg at skabe en dyb forbindelse til det andet menneske, der kan støtte dig i din proces til at kunne være alene, siger Christina Copty.
- Det kan være et familiemedlem, en veninde, en terapeut, en præst eller hvem du ellers kan forestille dig at række ud til. Hvis vi vil lære at kunne være alene, er det vigtigt, at vi lærer at holde af os selv. Først når vi sætter pris på os selv, bliver det nemt at være alene. Det er desuden vigtigt at gøre sig klart, at livet både rummer svære følelser og dejlige følelser, og først når vi tør rumme alle vores følelser, bliver vi mere hele og autentiske som mennesker, fastslår hun.
Er overspringshandlinger gode eller dårlige for dig? Få styr på fakta her