Har du bestilt rejsen, støvet kufferten af og begyndt at drømme om fremmede dufte, lune aftner og eksotisk mad?
Men har du husket detaljer som for eksempel det blå EU-sygesikringskort?
Det blå EU-sygesikringskort er nemlig lige så vigtigt at huske, når du rejser på ferie i udlandet, som dit pas og dit kreditkort.
Det blå EU-sygesikringskort viser nemlig, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i.
Du skal huske det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et EU-land, men også når rejsen går til Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.
Du bør derfor straks kontrollere om kortet fortsat er gyldigt. Her er det også vigtigt, at tjekke at det ikke udløber, mens du er på ferie.
Du skal samtidig være opmærksom på, at leveringstiden på det blå EU-sygesikringskort er to-tre uger.
Gælder ikke kun på ferien
Det blå EU-sygesikringskort gælder ikke kun, når du er på ferie. Det gælder også, hvis du skal i ulønnet praktik eller være au-pair, skal studere eller følge en faglig uddannelse og skal arbejde i udlandet og har en afgørelse om, at du er omfattet af dansk social sikring.
Ifølge borger.dk bør du undersøge, hvordan du er dækket af det blå EU-sygesikringskort i det land, du skal rejse til og overveje, om du bør tegne en privat rejseforsikring.
Skal du rejse til lande uden for EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz bør du overveje at tegne en privat rejseforsikring.
Her søger du om det blå EU-sygesikringskort