Fyns Politi ligger inde med nogle tyvekoster, der muligvis stammer fra indbrud i det Syd- og sønderjyske område. Eller som i sin tid er købt i området.
Mon du kan hjælpe med, hvem ejeren er?
Det drejer sig om skeer, som åbenbart har en tilknytning til Almind nord for Kolding samt smykker i æsker, der er mærket med guldsmedene Thorsmark, Aabenraa, og G. Scheelke i Tønder.
Hvis du har viden, der kan hjælpe Fyns Politi, bedes du ringe 114 og bede om Servicecentret hos Fyns Politi.