Dar Salim er blevet far igen.
Det afslører skuespilleren selv på det sociale medie Instagram.
I teksten til flere billeder af baby og mor, Nanna Boline Lindhardt, skriver Dar Salim blandt andet.
- Sig hej til vores Aya Storm Salim 22.10.2024.
Skuespilleren skriver videre.
- Det blik! Femten minutter gammel og jeg er allerede i problemer! Hun er lige så smuk som sin mor og jeg er nok den heldigste fyr. Tak til det dejlige personale på Rigshospitalet og Hvidovre.
Det er parrets første, fælles barn, mens Dar Salim også har sønnen Zidane Storm Salim med filmproduceren Meta Louise Foldager.
Dar Salim og Nanna Boline Lindhardt blev forlovet tilbage i januar.