Med den nye epidemilov, der tirsdag ventes vedtaget i Folketinget, kan sundhedsminister Magnus Heunicke pålægge nærmest alle typer af virksomheder, foreninger og offentlige institutioner at iværksætte registrering af ansattes, medlemmers og gæsters kontaktoplysninger, personnummer og færden, hvis "det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom".
På den måde vil regeringen kunne beslutte, at alle gæster skal aflevere navn, mobilnummer, mailadresse og endda cpr-nummer, hvis de vil spise på en restaurant eller gå på biblioteket. Og myndighederne kan bagefter kræve oplysningerne udleveret som led i smitteopsporingen.
Myndighederne vil f.eks. kunne bede om telefonnummer og personnummer på alle medlemmer af et fitnesscenter, der har været til træning i et bestemt tidsrum, hvor der senere er konstateret smitte. Nægter virksomheden eller foreningen at udlevere oplysningerne, kan den straffes med bøde.
Det skriver Jyllands-Posten.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) skriver i sit høringssvar til epidemiloven, at smitteopsporing i forbindelse med alvorlige epidemiske sygdomme både er »et sagligt og et anerkendelsesværdigt formål«, men fortsætter:
- Dog er DSAM stærkt bekymret i forhold til, at disse data i vid udstrækning, særligt hvis store dele af befolkningen smittes, kan blive et offentligt register over danskernes færden og kontakter, som i realiteten kan muliggøre overvågning af bestemte personer og grupper, lyder det i foreningens høringssvar.
Folketinget ventes tirsdag at vedtage den nye epidemilov. (Foto: Ritzau Scanpix)
Ifølge Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i menneskerettigheder og persondataret, giver loven mulighed for omfattende overvågning.
- Hvis man indførte disse regler som et generelt krav på f.eks. alle restauranter og fitnesscentre, vil det være ret indgribende, for det vil i praksis være muligt at overvåge hele befolkningen. Det vil have en indvirkning på privatlivets fred, siger hun til Jyllands-Posten.
Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, medgiver, at bred overvågning kan være nødvendig i krisesituationer, men han er bekymret for, hvad den indsamlede data potentielt kan bruges til.
- Med sådan et register kan vi jo se, om folk har været til møde i fagforeningen, om man har været i kirke eller på bordel. Det er noget, vi normalt betragter som følsomme forhold. Sådan et register skal man sikre et specifikt formål til, en snæver adgang til, og at data slettes på den anden side af en pandemi, siger han.
Bekymringen for, at de indsamlede data kan bruges til andet end smitteopsporing, deles af lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet Hanne Marie Motzfeldt:
- Når man først har samlet data om, hvor folk var henne på et bestemt tidspunkt, og hvad de lavede, kunne der jo pludselig være nogle kommuner, der kunne fristes til at bede om at få de data for at tjekke op på f.eks. socialt bedrageri. Så begynder vi at have en udfordring. Her er det vigtigt at afgrænse indgrebet, så man ikke indfører masseovervågning gennem epidemiloven.
Lovforslaget uddyber ikke, hvordan data skal opbevares og beskyttes. Der står dog, at det er "hensigten", at der sættes en tidsfrist på, hvor længe oplysninger på f.eks. restaurantgæsters færden kan opbevares.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.