Finansieringsspørgsmålet bliver en vanskelig udfordring i finanslovsforhandlingerne, som begyndte mandag hos finansminister Nicolai Wammen (S).
Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Partiet har blandt andet fokus på minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, bedre vilkår i psykiatrien og en billigere kollektiv trafik.
- Det skal være en finanslov, som kan mærkes på velfærden og kan måles på vores klimaregnskab. Det er to helt centrale parametre for alle de mange mennesker, som har stemt på et nyt flertal.
- Så det skal vi i fællesskab løse. Og så er det klart, at for Enhedslisten er det vanvittig vigtigt, at den finanslov, som vi kommer ud med, øger ligheden.
- Vi skal finde nogle penge til grøn omstilling og velfærd. Og de skal komme fra dem, der har mest i vores samfund, siger Skipper på vej ind til forhandlingerne.
Det er ventet, at S-regeringen laver en finanslov med resten af rød blok, som danner et flertal i Folketinget. På det økonomiske spørgsmål er Enhedslisten uenige med De Radikale på en række punkter.
Det kan blive et problem, anerkender Pernille Skipper. Hun understreger dog, at Enhedslistens finanslovsforslag tager højde for, at alle tre støttepartier skal være tilfredse.
- Finansieringsspørgsmålet bliver vanskeligt. Det kan vi lige så godt være ærlige om.
- Men vores finansieringsforslag har den gode side, at de finder pengene hos dem, der i forvejen har mest, men de er også designet for at imødekomme de andre partier, siger Pernille Skipper.
Hun forklarer, at partiet eksempelvis er bevidste om, at De Radikale ikke vil tillade, at arbejdsudbuddet sænkes.
Efter mødet er partiet ikke blevet hældt ned ad brættet på nogle punkter, siger Pernille Skipper.
- Vi er fire partier med et forståelsespapir, og vi har alle den tilgang, at vi skal bøje os mod hinanden. Selv om vi også har en nedre grænse for, hvor slemt det kan stå til, så peger det alt sammen på, at vi nok skal finde hinanden, siger hun.
Finansministeren har umiddelbart 2,1 milliarder kroner, som I kan kæmpe om. Hvordan har I tænkt jer at gøre det?
- Det har bestemt været et emne i dag. Hvis man kigger på regeringens udspil, må man konstatere, at det ikke giver et egentlig løft i velfærden, og der er ikke noget, der mærkbart rykker CO2-regnskabet i den rigtige retning.
- Det er tværtimod status quo, hvis man skal være lidt god ved det. De 2,1 milliarder tror vi simpelthen ikke er nok. Og det har vi sagt meget klart i dag, siger hun.
/ritzau/