Forhandlingerne om finansloven for 2024 er i den afsluttende fase, men den endelige aftale bliver uden Enhedslisten.
Efter et forhandlingsmøde lørdag har partiet forladt forhandlingerne, oplyser politisk ordfører Pelle Dragsted (EL).
- Det har vi, fordi regeringen har holdt stædigt fast i, at de ikke vil gå ind og hjælpe med at rette op på den krise, vi har ude i velfærden, siger han.
Regeringen præsenterede sit udspil til næste års finanslov, som er statens budget, i slutningen af august.
Her lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), at "kassen er blevet større, og inflationen er blevet mindre" siden seneste finanslov.
Den såkaldte forhandlingsreserve afsatte regeringen 500 millioner til. Ofte har den dog udgjort mindst halvanden milliard kroner.
Forhandlingsreserven er de penge, som partierne uden for regeringen kan forhandle om og sætte sit aftryk på - særligt, når der er tale om en flertalsregering.
Men udmøntningen af reserven bliver altså uden Enhedslistens aftryk.
- Vi har det sådan med en finanslov, at når man går ind og stemmer for den, så tager man ansvar for den samlede ramme, siger Pelle Dragsted.
Han pointerer, at Enhedslisten har været med i "mange" finanslove.
- Vi står i en situation med krise i velfærden, mens der er masser af penge på kontoen. Alligevel nægter man at gå ud at hjælpe de hårdt trængte kommuner og regioner, som lige nu skærer på ældreplejen, børnehaver og sygehusene. Det kan vi ikke se os selv i.
I forsinkede aftale om finansloven for 2023, der først blev landet i april i år på grund af blandt andet folketingsvalget og regeringsdannelsen, stemte ud over regeringen også SF, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti for.
/ritzau/