De britiske hooligans kan ånde lettet op. 1-0 scoringer har sikret både England og USA en plads i 1/8 delsfinalen.
Efter 22 minutter sikrede briten Jermain Defoe holdet fra en kæmpe VM-fiasko, da han scorede mod Slovenien, som fik skabt et par store muligheder, men aldrig kom til at dominere kampen.
Til gengæld kom Wayne Rooney aldrig til at blive afgørende for det engelske hold. Efter et par missede målchancer blev han skiftet ud efter 72 minutter.
For USA drejede det sig bogstavelig talt om de sidste sekunder af overtiden, inden den nye amerikanske fodboldhelt Landon Donovan hamrede bolden i mål. Det undertippede Algeriet må forlade dette VM uden at have scoret et eneste mål. De var ellers tæt på, da de med kun tyve minutter tilbage af kampen var tæt på at score selvmål.
England skal møde vinderen af gruppe D, hvilket efter al sandsynlighed bliver Tyskland efter aftenens kamp mod Ghana.