Britisk politi går julen i møde med forhøjet frygt for terrorangreb.
»Jeg er af den overbevisning, at terrortruslen hele tiden er til stede, og at julen er en periode, hvor et angreb kan finde sted,« sagde chefen for Londons politi, Ian Blair, til Reuters fredag.
Han ligger ikke inde med konkrete beviser om et forestående terrorangreb, men henviser til, at terrorister i 2002 planlagde et angreb på et tysk julemarked.
Tidligere på måneden kaldte indenrigsminister John Reid et julangreb for »højst sandsynligt«, og premierminister Tony Blair har tidligere udtalt, at Storbritannien ikke har været udsat for så høj en risiko siden Anden Verdenskrig.