Det var ikke en hvid haj, men en en del mere end en hvid løgn.
Det rystende billede af finnen af en hvidhaj ud for Englands kyst gik i sidste uge verden rundt og skræmte 130.000 badegæster.
Kunne hvidhajer virkelig være på vej til Nordeuropa? Måske også Danmark?
Flere eksperter sagde ja, men nu viser det sig, at billedet formentlig er taget i Sydafrika.
Det siger flere lokaljournalister fra Newquay, hvor hajen skulle være spottet, til den norske avis VG.
Heller ikke skipper i havnen, Chris Lowe, tror på historien:
- Billedet viser en hvidhaj, men det er idioti at påstå, at det er taget her. Jeg har været fisker her i 25 år, og jeg har aldrig set snuden af en hvidhaj, siger han til VG.
Han mener, at det bare var god reklame for byen, at hajen blev sat i forbindelse med England på flere store tv-stationer.
Alligevel frygter turistmyndighederne i Newquay, at badegæsterne vil holde sig væk. De opfordrer til, at man troligt kaster sig i vandet.
Selvom ordene fra cheflivredder på stranden i Newquay, Paul Benny, næppe beroliger alle:
- Hvem ved, hvad der er derude? Havet et stort, men ni af ti gange er det bare en ufarlig haj. Hvis der var dræbermaskiner i havet, ville nogen være blevet taget. Så bare nyd sommeren.