Vuvuzela-hornene måtte for en stund lade sig overdøve for den pibekoncert, der ledsagede de engelske spillere fra banen, efter den skuffende 0-0 kamp mod Algeriet.
Undertippede Algeriet spillede til tider helt op mod de engelske stjerner, der havde fået David James i målet.
Wayne Roone var en skygge af sig selv, og heller ikke de andre offensiv-spillere formåede at komme frem til farlige målchancer.
Der venter nu holdene i gruppe C nogle rigtige gyser-kampe på onsdag.
England skal besejre gruppens førerhold Slovenien for at være sikker på videre deltagelse.
I den anden kamp kan USA formentlig sikre sig deltagelse i 1/8-finalen med en storsejr over Algeriet.
Omvendt kan Algeriet også sikre sig billet til yderligere en kamp, hvis holdet slår USA, og England taber.