Hans Engell, politisk kommentator på Ekstrabladet, har ikke meget til overs for Annette Wilhelmsens nye single (kort e-bogsformat, red.) der handler om tiden som formand for SF.
Det skriver eb.dk.
Især er han fortørnet over den tidligere formands holdning til den såkaldte børnebande i SF, altså blandt andet Thor Möger Pedersen, Mattias Tesfaye , samt Wilhelmsens tidligere rival til formandsposten, Astrid Krag.
"Jeg synes, det er ynkelig, pinlig læsning. Man skal jo lige huske, at Vilhelmsen faktisk blev valgt på, at hun ville samle partiet. Fløjene skulle finde sammen. Og nu siger hun, at hendes vigtigste bedrift var, at hun fik kørt en hel generation af unge, lovende politikere i skoven. Det er ynkelig læsning. Det kan aldrig være målet for en partileder at få jaget de bedste folk ud af et politisk parti. Det er en pinlig omgang, siger Hans Engell.
Selv fortæller Annette Wilhelmsen i sin single, at:
"De ville have et 'socialdemokrati light', og det var det, som vi havde mange diskussioner om. Det bedste i min formandsperiode var, at det lykkedes at få skilt socialdemokraterne fra. Det var vigtigt, og det handlede om partiets identitet. Så på den måde løste jeg opgaven', siger Vilhelmsen bl.a. i Zetland-singlen.
Læs historien på eb.dk.