Det er de færreste boligejere, der for alvor har tænkt sig at energirenovere deres hjem. Det er den overordnede konklusion i en ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Installationsbranchen og YouGov, der har spurgt over 1000 boligejere, hvilke energiforbedrende tiltag, de planlægger at gennemføre inden for de næste 1-3 år.

Mens mindre initiativer som udskiftning af glødepærer til LED-belysning eller installation af nye termostater sker ganske hyppigt (noget henholdsvis 81 og 55 procent enten planlægger eller allerede har gennemført), så står det sløjere til med større projekter som installation af solceller (17 procent), jordvarmeanlæg (6 procent) eller intelligent styring af lys og varme (28 procent).

"En stor del af forklaringen kan naturligvis være, at det er en betydelig udskrivning fx at investere i et solcelleanlæg. Samtidig kan det være svært for den enkelte boligejer at få overblik over den samlede økonomi og de tilskudsmuligheder, der findes, når man energirenoverer hjemmet," siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.

Ifølge Simon O. Rasmussen er der dog god fornuft i, at boligejerne investerer i at sænke energiudgifterne.

"I næsten alle tilfælde vil investering i energirenovering være bedre anbragt end at have penge stående i banken. Tilbagebetalingstiden er ofte ganske kort, og dermed bliver investeringen langt mere effektiv end ved de relativt mange penge, folk lader stå på bankkonti, som i dag jo stort set ikke forrentes," siger han.

Hvis man vælger at udskifte det udslidte oliefyr med en luft til vand-varmepumpe i stedet for et nyt oliefyr, sparer man omkring 10.000 årligt på varmeregningen, og tilbagebetalingstiden vil typisk være omkring seks år - det giver en forrentning på langt over 10 procent.

Brug for forenklede regler

Også hos Parcelhusejernes Landsforening understreger man behovet for, at boligejerne i højere grad er med til at reducere Danmarks samlede energiforbrug.

"Det vil dog kræve, at det bliver meget lettere for den enkelte boligejer at finde vej gennem tilskudsjunglen. Fx har solcellemarkedet de senere år levet en omtumlet tilværelse, hvor reglerne gang på gang er blevet ændret, hvilket har fået mange boligejere til at være tilbageholdende med at kaste sig ud i større energirenoveringsprojekter," siger landsformand Allan Malskær.

Han opfordrer derfor til, at man fra politisk side arbejder på at gøre regler, rådgivning og tilskudsmuligheder både enklere og mere gennemskuelige.

"Samtidig er der brug for langsigtede løsninger, så boligejerne kan føle sig trygge ved at investere i at energirenovere og regne med, at beregningerne også holder om fem eller ti år," siger han.

Brug fagfolkene

Hos TEKNIQ håber man, at den kommende energiaftale kan være med til at sætte yderligere gang i energirenoveringen af de danske boliger.

"Selvom vi ved, at vi skal investere i løsninger, der reducerer vores energiforbrug, så viser foreløbige tal, at danskernes samlede pengeforbrug faldt i årets tredje kvartal. Det fald rammer også energirenoveringer af egen bolig, og det er bekymrende i en tid, hvor der er brug for, at vi energirenoverer bygningsmassen langt mere," siger Simon O. Rasmussen og uddyber:

"Anbefalingen til politikerne er derfor at fastholde solide, langsigtede støtteordninger til de boligejere, der går forrest i den grønne omstilling. Og vores råd til boligejerne er at søge hjælp til deres projekter hos de fagfolk, der evner at sammensætte den rette tekniske løsning, og som kender mulighederne for at opnå økonomisk støtte til at skrue ned for forbruget og energiregningen. Ad den vej har man den bedste sikkerhed for at få en løsning, som passer både til boligen, pengepungen og beboernes individuelle behov."