Intet er åbenbart helligt for dem, som forsøger at snyde andre mennesker.
Den nuværende energikrise betyder, at mange mennesker for alvor er bange for deres pengepung og ikke mindst de stigende energipriser.
Og det udnytter hjerteløse gerningsmænd groft.
Det fortæller blandt andre tv2.dk.
Lige nu cirkulerer sms'er, der fortæller dig, at du har glemt at betale din energiregning - og, at strøm eller gas derfor vil blive lukket i morgen, hvis ikke du straks betaler.
Derefter er der vedhæftet et link, men tryk ikke på det.
Sms'en er falsk og opfundet af svindlere, der udnytter krisen til at snyde skræmte forbrugere.
Østjyllands Politi siger til TV 2.
- Vi anmoder altid folk om ikke at reagere på den slags sms'er eller mails.
For et par uger siden var det falske sms'er fra en bank, der var i omløb og det er tydeligt, at man udnytter, at folk lige nu er pressede økonomisk, siger vagthavende Lars Bisgaard til mediet.