Danskerne skal skrue ned for energien.
For om tre år skal der bruges halvanden procent mindre strøm, hedder det i en ny politisk aftale om blandt andet strøm, biobrændsel og kraftværker.
Med i aftalen, som faldt på plads torsdag aften, er cirka 100 nye landvindmøller og to store havvindmøllerparker, der i sig selv skal give levere elektricitet til hele 400.000 husstande.
Bag den nye energipolitik står samtlige partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten, og forhandlingerne har stået på i mere end et år, skriver Politiken.
Allerede sidste sommer var politikerne tæt på at få en bred aftale, men uenigheder gjorde, at forhandlingerne blev udskudt gang på gang. Til sidste lykkes det dog den konservative energiminister Connie Hedegaard at få – næsten – alle med.