Japanerne måtte igen i dag kravle under borde og gå på gaden, efter endnu et jordskælv har ramt landet.
Jordskælvet målte 6,4 på Richter-skalaen og fik bygninger til at ryste i hovedstaden Tokyo, oplyser Reuters på baggrund af målinger fra de amerikanske geologiske undersøgelser.
Rystelserne har dog ikke udløst noget varsel om tsunami, som i sidste måned, hvor den store katastrofe ramt Japan med kæmpeskælv og efterfølgende altødelæggende kæmpebølger fra havet.
Epicentret for dette skælv lå nær kysten tæt på Tokyo.
Det hårdt plagede land kæmper stadig med et stort antal flygtninge, efter kæmpeskælvet i marts, samt oprydningsarbejdet efter tsunami og atomkatastrofen på Fukushima-værket.
Kilde: Reuters