Det norske kvindelandshold i håndbold har endnu ikke tabt en kamp ved EM-slutrunden i Sverige. Onsdag gik det ud over det makedonske landshold, der heller ikke var i stand til at stille noget op over for de velspillende nordmænd. Norge vandt kampen 28-13.
Alligevel kan det norske mandskab ikke være sikker på at gå videre til semifinalerne. Både Tyskland og Ungarn kan nemlig i mellemrundens sidste opgør overhale nordmændene indenom.
Det kræver dog, at Tyskland ligeledes slår gruppens svageste hold Makedonien, samt at Ungarn slår Norge med syv mål eller flere, når de hold tørner sammen torsdag.
Derved vil de tre hold nemlig ende med otte point, men med Norge som den svageste indbyrdes.