Foreløbig går alt som det skal for Caroline Wozniacki i dette års udgave af US Open.
Mens danskeren er videre i single-turneringen i New York, har hun også succes sammen med double-makkeren Marta Domachowska. De er videre efter første runde, hvor de slog Martina Muller fra Tyskland og Sybille Bammer fra Østrig 6-4, 6-1.
Senere fredag spiller Wozniacki sin tredje kamp i single-rækken mod verdens nummer 14 - hviderusseren Victoria Azarenka.