Den britiske prins Edward og hans hustru, Sophie, venter barn nummer to til december.
Det meddelte det britiske hof mandag aften.
Ægteparret har i forvejen en datter på snart fire år.
Selv om Sophie er 42-årig har hun ifølge hoffet ingen planer om at smække benene op og vente på terminen. Hun vil fortsætte med sine opgaver - dog i samråd med læger.
Det skyldes ikke mindst, at parrets første barn blev født fire uger for tidligt, og at Sophie to år forinden var tæt på at miste livet, da hun blev gravid uden for livmoderen.