Onsdag er en sørgelig dag for fans af TV-serien ”Matador”. Her er det nemlig kommet frem, at hele to skuespillere fra den legendariske serie er døde.
Senest er det Søren Rode, der ifølge Billed-Bladet gik bort den 21. juni. Men først nu er dødsannoncen blevet offentliggjort.
Siger navnet Søren Rode dig ikke det helt store i forbindelse med ”Matador”, er der ganske forståeligt. Han medvirkede nemlig blot i det allerførste afsnit, som togbetjenten, der tager fra i lille Daniel, da Mads Skjern ankommer til Korsbæk.
I det hele taget står der mest biroller på Rodes CV. Han har således medvirket i Olsen-Banden og haft forskellige roller i ”Huset på Christianshavn”. Lige som han senere medvirkede i ”Det forsømte forår”. Og så har han haft et en lang karriere på Det Kongelige Teater – det var fra teatrets elevskole, han blev uddannet i 1992.
Rode var for øvrigt nevø til en anden kendt skuespiller, Ebbe Rode.
Tidligere onsdag kom det frem, at også Kirsten Hansen-Møller er død – mærkværdigt nok også den 21. juni. Hun havde en noget større rolle i ”Matador”, nemlig som Fede’s kone, Marie.