Britisk politi anholdt tirsdag morgen klokken 6.00 dansk tid endnu
en mand i forbindelse med mordene på fem prostituerede i den engelske
havneby Ipswich. Det oplyser politiet på en pressekonference, som blev
transmitteret direkte på BBC.
Anholdelsen skete ifølge avisen Ipswich Evening Star på gaden London Road i Ipswich by. Den anholdte er 48 år gammel.
Politiet
siger, at de vil beholde den 37-årige mand, som blev anholdt mandag.
Derved sidder to nu fængslet mistænkt for mordene. Den nyanholdte mand
opholder sig på en unavngiven politistation i Suffolk, hvor han vil
blive afhørt i løbet af dagen.
Det britiske politi vil ikke kommentere yderligere på identiteten af de to mænd, mens efterforskningen stadig er i gang.
Men
de britiske medier har identificeret den første anholdte som den
37-årige Tom Stephens, der arbejder i et lokalt supermarked.
Kilder
i politiet sagde til avisen The Times mandag, at politiet kun var 50
procent sikker på, at Stephens var morderen, og at de derfor fortsatte
jagten.
Politiet har fået 12 timer til enten at sigte Tom Stephens, ansøge om mere tid til efterforskningen eller løslade ham.
De
fem dræbte prostituerede var Tania Nicol, 19, Anneli Alderton, 24,
Paula Clennell, 24, Annette Nicholls, 29, og Gemma Adams, 25. De blev
fundet nøgne i områder omkring Ipswich i perioden 2. til 12. december.
Morderen
er i de engelske medier blevet sammenlignet med ?Jack the Ripper?, som
dræbte fem prostituerede i London i 1888. Ipswich-morderen har fået
tilnavnet ?Kvæleren fra Suffolk?, som er den landsdel, som Ipswich
ligger i.