En alvorlig busulykke i Andesbjergene kostede lørdag 11 mennesker livet. Det oplyser myndighederne i Ecuador.
Episoden er den seneste af en række busulykker, der i løbet af de seneste tre uger har kostet 46 mennesker livet i landet.
Lørdagens ulykke skete, da en bus på vej mod Loja i det sydlige Ecuador kørte galt 21 kilometer fra byen Cuenca.
- Der er i alt 37 kvæstede og 11 døde i forbindelse med morgenens ulykke, skriver en talsmand fra sundhedsministeriet på Twitter.
Billeder, der er blevet lagt på sociale medier af brandmyndigheder i Cuenca, viser bussen ligge på siden.
14. august kørte en bus med 40 passagerer galt i udkanten af Ecuadors hovedstad, Quito. Her mistede 23 mennesker livet, mange af dem colombianere og venezuelanere.
Få dage forinden kørte en bus fyldt med tilhængere af fodboldklubben FC Barcelona galt i det sydlige Ecuador. Den ulykke kostede 12 mennesker livet, mens 30 andre blev kvæstet.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.