Det går den rigtige vej for Daniel Jensen. I onsdags spillede han en god landskamp mod Tjekkiet, og i lørdagens kamp for Werder Bremen fik han mere spilletid, end han er vant til. Det blev til hele anden halvleg i kampen mod Alemania Aachen, der holder til i den nedre region af Bundesligaen, mens Leon Andreasen så hele kampen fra bænken. Topholdet fra Werder Bremen skuffede dog fælt ved kun at spille 2-2 og satte derved dyrebare point til i toppen, hvor Schalke 04 er nyt tophold efter en 4-2 sejr på udebane over Energi Cottbus. Peter Løvenkrands spillede de første 89 minutter for de kongeblå, men han kom ikke på måltavlen. Schalke 04 strøg helt til tops på bekostning af Stuttgart, uden Jon Dahl Tomasson, som tabte 2-1 til storholdet Bayern München, som med dagens sejr er tilbage i
den absolutte topstrid i Bundesligaen.