Efter at have tabt sæt i de første to runder af grand slam-turneringen French Open lykkedes det lørdag Rafael Nadal at vinde i tre sæt i tredje runde.
Den syvdobbelte mester vandt 7-6, 6-4, 6-4 over italienske Fabio Fognini og har dermed fortsat kurs mod et titelforsvar. På mandag møder Nadal i 1/8-finalen den 13.-seedede japaner Kei Nishikori.
Selvom Nadal vandt i tre sæt, skulle han bruge to timer og tre kvarter, inden italieneren var slået.
Fogninis drilske spillestil med en masse finurlige slag holdt Nadal beskæftiget, men sejren var der aldrig tvivl om.
Nadal er i alt noteret for 11 grand slam-triumfer, og de fleste er altså hentet på gruset i Paris.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.