Film- og tv-stjernen Al Strobel, kendt som den enarmede mand fra Twin Peaks, er død.
Hvis du har set Twin Peaks - uanset om det er den ene eller anden udgave - har du også set Al Strobel. Strobel spillede i samtlige udgaver af kult-universet den enarmede sælger Phillip Gerard.
Al Strobel blev for alvor kendt, da han dukkede op i den originale “Twin Peaks”-serie fra 1990. Han spillede også med i filmen fra 1992 og var heller ikke til at komme udenom, da “Twin Peaks” fik comeback som serie i 2017.
Strobel mistede sin venstre arm i en bilulykke, da han var 17, og i “Twin Peaks” spillede han Gerard, der havde fjernet sin ene arm for at forhindre at blive besat af en ond ånd.
Ud over “Twin Peaks” havde Al Strobel også roller i film som "Megaville," "Sitting Target," "Child of Darkness, Child of Light," og "Ricochet River". Han blev 83 år gammel.