Gæsterne på en café i Rotterdam i Holland havde sandsynligvis bare planlagt en sjov aften i byen. Men det blev hurtigt ændret, da en 45-årig mand skød og dræbte en mand og sårede tre andre, skriver BBC.
Manden skød omkring sig inde på caféen og gik også udenfor og affyrede sin pistol. Det var her, én mand mistede livet.
Det lykkedes dog vidner at overmande drabsmanden, og de holdt ham fast, indtil politiet ankom til stedet, oplyser Gerde Jung, der er talsmand for politiet i Rotterdam.
Politiet anholdt manden og fik også fat i våbnet.
Politiet formoder, at skyderier hænger sammen med et klammeri på caféen, hvor der var en talentkonkurrence i gang.
De tre sårede er indlagt på et hospital, og deres situation er stabil, oplyser politiet.