Et frontalt sammenstød mellem en Arriva-minibus
og en personbil på Midtfyn, kostede ved 18-tiden mandag en person
livet, oplyser vagthavende ved Odense Politi til DNY.
Sammenstødet
skete på Albanivej ved Nørre Lyndelse, hvor bussen var på vej fra
Fåborg mod Odense. Den mandlige chauffør, som var alene i bilen,
mistede livet ved ulykken, mens chaufføren af bussen har slået et ben
og en arm. To øvrige af bussens passagerer er kommet til skade.
Vagthavende ved Odense Politi ved endnu ikke, hvor alvorlige deres
kvæstelser var.
Politiet havde sent mandag aften fortsat patruljer på stedet.