Politiet har anholdt en person for drabet på Tina Olesen fra Skovsgaard.
Det bekræfter efterforskningsleder Torben Jensen over for Nordjyske Medier.
Der er ikke kommet nogle detaljer ud om den anholdte, men det står klart, at personen skal i grundlovsforhør tirsdag eftermiddag klokken 16 i Hjørring.
Den 43-årige Tina Olesen blev fundet dræbt i sin lejlighed mandag morgen i Skovsgaard nær Brovst i Nordjylland.
Hun blev fundet af en kollega, der ikke kunne forstå, hvorfor Tina Olesen ikke var kommet på arbejde.