En mand i 30'erne er fredag aften fundet død i en bil i en lille sø, der hører til Brahetrolleborg Gods, der ligger tæt på Faaborg.
Det oplyser Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi.
- Klokken 21.17 er der en borger, der finder en bil, der ligger i en lille sø, der hører til Brahetrolleborg Gods, siger han.
- Vi kommer frem sammen med ambulance og dykkere, og så finder man en mand i bilen, der er afgået ved døden, siger vagtchefen.
Mandens pårørende er underrettet.
Politiet ved endnu ikke, hvordan bilen er endt i søen. En bilinspektør er sent fredag aften til stede ved søen for at lave undersøgelser.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Efterfølgende vil Beredskabsstyrelsen komme til stedet, hvor de vil hejse bilen op af søen.
Politiet mener, at manden har været alene i bilen. Desuden formoder politiet heller ikke, at ulykken er forårsaget af et sammenstød med en anden bil, siger Henrik Strauss.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.