En fyreseddel kender ingen alder i det offentlige. Det fastslog Højesteret mandag i en principiel ankesag, der gør det lovligt for staten uden videre at fyre ældre medarbejdere, der har været ansat i mere end 25 år.
Højesteret stadfæstede dermed en dom fra landsretten, hvor Ledernes Hovedorganisation på vegne af en tidligere ambassaderåd havde lagt sag an mod det offentlige efter at være blevet fyret ovenpå 25 års tro tjeneste i Udenrigsministeriet. Ledernes Hovedorganisation tager dommen til efterretning.
»Vi må tage til efterretning, at Højesteret ikke finder, at alder er et selvstændigt kriterium, når det gælder offentligt ansattes anciennitet. I det private erhvervsliv skal der være en god grund til at udskrive en fyreseddel, hvis en medarbejder har været ansat i mere end 25 år,« siger Per Alkestrup, teamchef i Ledernes Hovedorganisation.
Da private virksomheder har pligt til at omplacere ledere med over 25 års ansættelse, opfordrer Per Alkestrup til, at 25 års reglen kommer til at indgå som en del af næste års overenskomstforhandlinger, så uligheden mellem den offentlige og private sektor udviskes.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.