Der er et fænomen/overtro, som hedder "Pompeji-forbandelsen". Den går ud på, at hvis man stjæler noget fra den arkæologiske by i Italien, der blev begravet af et stort vulkanudbrud i år 79 e.Kr., så bliver man forfulgt af uheld, ulykker og tragedier.
Derfor har myndighederne i årtier modtaget breve og pakker fra turister indeholdende alt fra kunst til småsten med en forklaring på, at de returnerer artefakterne, da de lige siden de tog dem, har været forfulgt af uheld.
Om det også var tilfældet for familien, som ejede det det smukke erotiske mosaikbillede, der nu er på plads i vulkanbyen, vides ikke.
Men under Anden Verdenskrig udså en kaptajn fra den tyske hær sig billedet i byen. Denne var chef for tysk og italiensk vare-handel under krigen, og da de Allierede nærmede sig, flygtede han med sit billede.
Lige siden har det smukke billede været i kaptajnens families besiddelse. Men for et par år siden, døde et familiemedlem, og hans arvinger gik via flere diplomatiske kilder og konsulater til de italienske myndigheder.
Og nu små to år efter er kunstværket atter tilbage i Pompeji. Gabriel Zuchtriegel, som er chef for den arkæologiske afdeling i byen, glæder sig over at få "sit" værk tilbage.
Efter mere end 80 år er billedet tilbage i byen. Her blev det for nyligt undersøgt omhyggeligt af eksperter, men heldigvis har det på ingen måde taget skade. Foto: Pompeii Archeological Park/Reuters/Ritzau Scanpix
- Det er en stor dag for byen, og det uvurderlige billede er af stor kulturel interesse, som vi glæder os til at få mere at vide om i fremtiden, udtalte han.
Man ved ikke så meget om billedet, og tilbage i 1940'erne var det en del af en mindre udstilling i byen, inden det blev stjålet af nazi-kaptajnen, hvis familie nu efter ulykker eller ej i familien – har returneret det.