Af Nicolai Cosedis
Andersen
NRGI-park var klar til
fest, det samme var AGFerne bare ikke på banen. Her var det HIK, der nød at
være på århusiansk græs.
Ove Pedersen havde valgt
at spare flere spillere. Mest markant var fravalget af klubbens og ligaens
topscorer Peter Graulund. Set i lyset af Graulunds værdi for AGF-holdet, lignede
det en fornuftig beslutning. På den anden side resulterede blandt andet
anførerens fravær i en usædvanlig ufarlig indsats.
AGF-træneren var også
skuffet over sit hold: ”Havde det ikke været sådan en dag med oprykningsfest,
så havde det været en af de dage, hvor jeg bare skal være alene.”
Ole Budtz var delvis enig
med sin træner.
- Det er klart, det her
slår skår i glæden men senere, når der er kommet et par pilsnere
indenbords, bliver kampen glemt igen.
HIK overlevede, AGF
festede
HIK havde overlevelse i
rækken at spille for, og det gjorde de meget overbevisende. Gang på gang var de
dygtige til at komme hurtigt fremover banen, når de erobrede bolden. HIK-offensiven
skabte konstant uro i AGF-forsvaret. En forsvarskæde der med en
gennemsnitsalder på 22 havde store problemer.
Udeholdets to første mål kom
begge som en naturlig forlængelse af fejl fra unge. En fra Krabbe og en fra
Lumb. At Peter Sand i mellemtiden havde reduceret til 1-2 på et hovedstød var
en sølle trøst.
Bedre blev det ikke i anden halvleg, hvor HIK scorede endnu
engang, mens århusianerne måtte nøjes med to forsøg på træværket. Efter kampen
var reaktionen fra tilskuerpladserne
middelbar skuffelse og pibekoncert – noget der dog hurtig blev afløst af
glæde over oprykningen.
AGF-HIK: 1-3 (1-2)
0-1 S.
Hartmann (7. Str.)
1-1 P.Sand
(20.)
1-2 D. Andersen (37.)
1-3 J. Duelund (56.)
AGF - Startopstilling:
S. Rasmussen, A. Kure, O.
Budtz, F. Krabbe, M. Lumb, J. White, L. Pleidrup, S. Poulsen (61. – A. Syberg)
P. Sand (61.- J. Høyer), R. Katholm, (61.- L. Vibe), M. Tullberg.
HIK - startopstilling:
D. Ousted, K. Pilmark, L.
Jensen, M. Christensen, S. Hartmann (72. – M. Knudsen), J. Duelund, A.
Mortensen, D. Andersen (23 - D. Olsen), N. Albek, E. Dyre (72. - M. Mortensen),
J. Josephsen.