Vi ved alle, at det er skadeligt for fosteret at ryge, når man er gravid.
Alligevel ryger så mange mødre under deres graviditet, at hvert niende barn kommer til verden med nikotin i blodet.
Det viser en opgørelse, som Sundhedsstyrelsen har foretaget for metroXpress.
I Sundhedsstyrelsen kalder man det "stærkt bekymrende", at så mange stadig ryger under graviditeten.
Chefkonsulent i styrelsens Center for Forebyggelse, Jørgen Falk, siger til avisen, at det viser, hvor svært det er at holde op med at ryge, men tallet viser også, at kampagner rettet mod de gravide kvinder ikke har virket.
Spædbørn har stor risiko for at blive hyperaktiv og udvikle asocial adfærd, hvis moderen ryger 10 cigaretter dagligt.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er kampagner og oplysning er ganske enkelt ikke nok, og især de unge er svære at nå med velmenende gode råd.
"Konsekvenserne af rygningen kan man stort set ikke forholde sig til som ungt menneske, fordi det tror man ikke rammer en selv," siger forebyggelseschef Hans Storm til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han mener, at de gravide rygere i stedet skal nås gennem de praktiserende læger, som har kontakt til kvinderne tidligt i deres graviditet. Derudover rygeloven være endnu strammere end i dag.
"Vores rygelov skal skærpes, så vi er sikre på, vi ikke ryger på vores arbejdspladser og det er jo specielt hensynet til ikkerygerne, men det er også et hensyn til rygerne, som ikke kan tåle al den røg, de selv får," siger Hans Storm.
I 2008 blev 7.118 babyer født af rygende mødre.