Rygterne har svirret i hele januar: Hvilke spillere skifter til hvilke klubber?
Efterhånden har rigtig mange fodboldspillere fået fastlagt deres nærmeste fremtid, men der er stadig et par håndfulde tilbage, som begynder at ligne taberne til afslutningsballet, dem som ingen gider danse med.
Når klokken slår midnat, og januar bliver til februar skal den sidste underskrift på kontrakt være skrevet, ellers må spillerne blive, hvor de er, indtil næste transfervindue bliver åbnet op til sommer.
Klubberne og spillerne holder kortene tæt til kroppen. Mange tog ikke telefonen, da DNY ringede til dem tirsdag, mens andre bare ikke havde nogen kommentarer. Hos FC Københavns sportschef, Carsten V. Jensen var der heller ikke meget at komme efter, da vi spurgte, om der var køb eller salg i vente inden for det næste døgn. Han svarede ganske simpelt: »Fisk!«
Kandidaterne
Vi har taget et kig i på nogle af de spillere, der de seneste måneder har vist tegn på, at de er på vej til en ny klub.
Spillerne er delt op på to lister:
De, der vil væk fordi de søger større udfordringer.
Og de, der vil videre, fordi de ikke får spilletid i deres nuværende klub.
DNY vover pelsen kommer her med vores bud på, hvem der ryger til en ny klub i løbet af januars sidste timer.