En 18-årig ung mand er blevet dræbt på stedet, og en person er alvorligt kvæstet efter trafikulykke i Jylland i morges.
Kort før klokken syv i morges mistede en 18-årig mand fra Hammel livet i en trafikulykke. Yderligere en person er alvorligt kvæstet efter at to biler lavede et frontalt sammenstød.
Ulykken skete på motorvejen ved Viby, oplyser politiet, og motorvejen er spærret i begge retninger mod Hasselager og ved Glentevej.
Politiet har endnu ingen oplysninger om, hvordan ulykken kunne ske.
Ulykken skete på Genvejen mellem motorvej E45 og hovedvejen i Hasselager. Både politi, Falck og brandvæsen er lige nu i aktion.
Som en følge af ulykken har der de seneste to timer været massive kødannelser i store dele af det sydlige Århus.
Østjyllands Politi forventer inden længe at kunne opløse afspærringen af Genvejen og igen lade trafikken glide.