Fire landsholdsspillere i den nuværende danske EM-trup i Holland har været ramt af en hjernerystelse.
En af dem er Sofie Junge Pedersen, der missede store dele af 2016 og frygtede for fodboldkarrieren efter et fald på en frostkold bane, hvor hun slog hovedet.
Fra januar til marts sidste år prøvede midtbanespilleren at komme tilbage i aktion, men hovedpinen blev værre og værre. Til sidst indså hun, at det ikke var vejen frem at jagte et hurtigt comeback.
- I april sidste år lå jeg ned med lukkede øjne i 20 timer i døgnet.
- Det var mentalt hårdt ikke at vide, hvornår det ville stoppe. Hvis jeg vidste, at det ville tage tre måneder, var det nemt. Men det vidste jeg intet om, siger Sofie Junge.
I sommeren 2015 havde hun skrevet under på en kontrakt med svenske Rosengård, der ikke kunne gøre brug af hende i det meste af et år.
- Nogle gange tænkte jeg, at fodboldkarrieren var slut. Mest fordi man hører om andre, der er ude i to år.
- Var det sket for mig, så kunne det være slut, siger hun.
- Jeg følte også et pres, fordi jeg havde kontraktudløb i vinter, men jeg havde en god dialog med træneren og sportschefen. De vidste, at der ikke var noget at gøre, og at jeg bare skulle slappe af, siger Sofie Junge.
Sammenlagt var hun helt væk fra fodboldtræningen i et halvt år, og det har sat hende fysisk tilbage.
- Jeg er ikke helt, hvor jeg var før. Jeg har fået mange følgeskader af at ligge stille så langt tid. Mentalt er det også hårdt at tænke på sidste år - der var ikke så mange glade stunder.
- Senere håber jeg, at jeg kommer stærkere ud af det og når de mål, jeg har sat mig, siger hun.
Landsholdets reservemålmand, 22-årige Maria Lindblad Christensen, har haft flere hjernerystelser i sin korte karriere.
Værst gik det i 2015, da hun blev ramt i hovedet af et knæ og endte på neurologisk afdeling. I halvanden måned kunne hun ikke gå.
- Jeg havde ikke prøvet noget i samme grad, men jeg havde tidligere haft hjernerystelser, hvor jeg skulle være klar en uge senere.
- Jeg kan huske en gang, at jeg var ved vagtlægen, og han sagde tag hjem og sov, og så klarer vi det nok, siger målmanden.
Det var tilbage i 2012. I dag føler hun sig sikker på, at hun skulle have taget en længere pause. Da målmanden kom alvorligt til skade i 2015, tog hun en pause på et lille år.
- Hjernerystelser bliver taget mere seriøst nu blandt trænere og generelt. Der er kommet mere respekt for, at man skal være helt klar igen, før man går på banen.
- Det er vores hoveder, og vi skal bruge dem, når vi skal arbejde efter fodboldkarrieren, siger Maria Lindblad Christensen.
Så sent som i juni blev hun ramt i hovedet af en bold under en landsholdssamling og fik en mindre hjernerystelse.
- Jeg var væk et kort øjeblik og måtte forbi hospitalet. Jeg har det fint, og der er ikke noget.
- Men jeg skal da passe på nu. Jeg kan ikke holde til at få skader på hjernemusklen hele tiden. Jeg tror, at jeg var uheldig. Jeg har fået bolde i hovedet både før og efter 2015 uden, der er sket noget, siger hun.
Da målmanden kom galt afsted for to år siden, hvor et knæ ramte hende uheldigt i en kamp for Fortuna Hjørring, var hun indlagt på neurologisk afdeling i to uger.
Hun kunne ikke styre sin krop og bevægelser. Kroppen drattede rundt, når hun gik. I en periode havde hun svært ved at læse, og hendes studentereksamen måtte udsættes med et halvt år.
Undervejs var håbet at vende tilbage i fodboldmålet, hvor hendes drøm er at komme til udlandet.
- Jeg tror, at det var en måde at holde fokus på og ikke blive for ked af det, siger hun.
Maria Lindblad Christensen har lægernes ord for, at hun må spille fodbold. Hun mærker heller ingen problemer nu.
Alligevel kunne man godt spørge, om fodbolden er risikoen værd?
- Det vil jeg mene. Ellers stod jeg her ikke.
- Men man gør sig sine tanker, det gjorde jeg også i juni. Man tænker skal der ikke mere til, siger målmanden med henvisning til den bold, der ramte hende i hovedet.
- Lægerne har sagt god for det. Ellers gjorde jeg det heller ikke, fastslår hun.
Forsvarsspilleren Janni Arnth kom sig over en hjernerystelse i svenske Linköpings FC på få dage.
- En hjernerystelse kan også være en lille ting - det er et vidt begreb.
- Vi var omhyggelige, så jeg kom ikke i kamp. Vi ventede til, at jeg ikke havde hovedpine mere, og så spillede jeg igen, siger Arnth.
Midterforsvarerens EM er dog overstået på grund af et træthedsbrud i foden.
Fire af landstræner Nils Nielsens 23 EM-spillere har haft en hjernerystelse, og det tal overrasker ham ikke.
- Det er fordi, at der er kommet så meget fokus på det. Da jeg selv spillede fodbold, var der sikkert ligeså mange hjernerystelser, men vi spillede bare videre.
- Sådan er det ikke nu om dage, siger Nils Nielsen.
- Hvis du spørger en hvilken som helst trup til EM eller til en herreslutrunde, så vil man ramme det tal mindst, vurderer han.
Landstræneren tager ikke nogen forholdsregler, når det gælder de EM-spillere, der har været ramt af hovedskader.
- Det er bare at spille. Spillerne tager selv deres forholdsregler og bruger pandebånd, der kan beskytte dem lidt.
- Ellers lærer de fra barnsben at beskytte sig i dueller på banen.
- Man kan ikke gardere sig mod at få et knæ i hovedet, men man kan lære sig teknikker, så man ikke knalder hovederne sammen med andre spillere, siger landstræneren.
/ritzau/