Normalt har han fuld kropskontrol, når han lader sine velspillende fingre spankulere over pianoet, men anderledes er evnen med balancen.
Det oplevede musikeren Elton John, der søndag var hovedpersonen i et dramatisk styrt på en stol. Den 67-årige musiker mistede pludseligt balancen, tippede bagover og rev to andre stole med sig i faldet.
Det skriver msn.com.
Musikmageren sad på sidelinjen og overværede en tenniskamp for velgørenhed på den sidste dag for Statoil Masters-turneringen, og det var her, at "Your Song"-sangeren tiltede.
John havde meldt sig som holdkaptajn i tenniskampen til fordel for sin "Elton John AIDS Foundation."
- Alle ved, at jeg elsker tennis. Jeg takker vores sponsorer og alle vores venner i tennisverdenen, der støtter os, sagde John inden turneringen i en erklæring.
- Vi mener, at vi sammen kan bidrage med at skabe en aids-fri fremtid, og overskuddet fra eventen vil hjælpe os med at komme tættere på det mål ved at give adgang til livreddende behandling til flere mennesker, der har hiv i Afrika, lød det videre fra sangeren.
Og som om at tabet af balancen ikke var nok, så tabte Elton Johns hold også tenniskampen.
Se stol-styrtet her
Newspaq