Det her er med garanti en rigtig dårlig nyhed for rigtig mange mennesker.
Den finurlige og elskede tv-personlighed, Flemming Møldrup, stopper nemlig i det populære program "Kender du typen?"
Det skriver Flemming Møldrup selv i et opslag til sine 65.000 følgere på det sociale medie Instagram.
- Nogle gange skal man turde forlade noget, som man elsker. Alene fordi, man kan mærke, at tiden er rigtig. Uanset, hvor komfortabelt det ville være at blive. Sådan en tid er det for mig nu.
- Jeg har derfor valgt ikke at forlænge min kontrakt med DR på "Kender du typen?". Det betyder at jeg optager færdig i foråret, og bliver hængende i dit tv i efteråret 2022.
Sådan skriver Flemming Møldrup blandt andet i opslaget, som du kan se lige herunder.
Flemming Møldrup har medvirket i "Kender du typen" i syv år og skriver også mange rosende ord om både værterne Mads Steffensen/Anna Lin og program-rivalen Anne Glad.
- Jeg har fået en masse fine venner, og holder ualmindeligt meget af alle dem, der har arbejdet og arbejder på holdet bag kameraet. Om det er dem på kontorerne på DR i Aarhus eller dem, som er med ude, når vi optager. Mand, jeg er glad for at have mødt jer. Og jeg kommer til at savne den stemning, vi har på optagelserne. Vi er lidt som en familie, skriver Flemming Møldrup og slutter.
- Også tak til Mads, Anne og sidst, men ikke mindst Anna, for at være så fantastiske at være på skærmen med. Jeg holder meget af jer, og betragter jer som mine venner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.