Danmark har i nat mistet en elsket skuespiller.
Erik Wedersøe blev kun 73 år gammel, fortæller hans bror Christian Wedersøe til ekstrabladet.dk.
"Erik døde på hospitalet klokken 5.20 i morges efter længere tids sygdom og en tilstødende lungebetændelse," siger broren til avisen.
Skuespilleren har været indlagt siden forrige lørdag.
Det er familiens andet dødsfald på kort tid. For et halvt år siden Wedersøes hustru, Birgitte Susanne Wedersøe, som han var gift med i 43 år.
Erik Wedersøe er mest kendt for sin skuespillerkarriere, og huskes senest for sin rolle i DR-serien Rejseholdet, hvor han spillede Ulf.
Derudover har han medvirket i tv-serierne 'Nikolaj og Julie', 'Bryggeren' og 'Riget'. Hans cv afslører, at han desuden har medvirket i 20 danske film.
Erik Wedersøe var dog også forfatter, filminstruktør og jordomsejler.
Kilde: ekstrabladet.dk