Nogle gange skal man ikke tro på alt, hvad man hører. Andre gange er ting bare for utrolige til overhovedet at tro på. Men denne historie er ganske vidst. En nøgen elsker flygtede uf af vindue af skræk for at blive opdaget af elskerens ægtemand. Udenfor kunne menneskeskaren til gengæld fotografere den nøgne og rædselsslagne mand.
Det spektakulære syn foregik i Chengdu i Kina. 25-årige Sun Meng havde dyrket lagengymnastik med sin elsker da elskerens ægtemand pludselig var på vej ind ad hoveddøren til lejligheden.
Af frygt for at få revet hovedet af af ægtemanden, flygtede manden, uden en trævl på kroppen, ud af vinduet. Han stillede sig på en aircondition-boks som stak ud fra gavlen på lejlighedskomplekset.
Flere meter under ham stod grinende forbipasserende og to billeder af den stakkels mand. Den sure ægtemand, som selvfølgelig opdagede Sun Meng, fik fat i billederne og lagde dem ud på nettet, så hele verdenen kan få sig et godt grin. Men Sun Meng, han griner ikke.
Min familie skammer sig og ingen af mine naboer taler til mig mere. Jeg ved godt, at det var forkert, hvad jeg gjorde. Men jeg var bange for at han ville slå mig ihjel," siger Sun Meng til en kinesisk avis.
Men ikke nok med det så får han også hånlige bemærkninger om størrelsen på sin penis.
"Folk griner af mig og hvordan jeg ser ud nøgen. Men jeg vil gerne understrege, at det var meget koldt den dag," siger han.